Foredrag om Rubjerg Knude 6.10.18 kl. 10.

 

Foredrag om Rubjerg Knude,

Lørdag d. 6. oktober kl. 10 afholder Løkken museumsforening foredrag i aulaen på Løkken skole.

Naturvejleder Jakob Kofoed, ansat som naturvejleder på Vendsyssel Historiske Museum holder foredrag om Rubjerg Knude om fyret og om sandflugt.

Foredraget tager udgangspunkt i den spændende geologiske dannelse, der skete under sidste istid. Her får man også nogle overraskende svar på, hvor sandet kommer fra, og hvorfor det er gult.

På toppen af Rubjerg Knude placerede man i år 1900 et fyr, som fungerede indtil 1968. Der vil blive fortalt om fyrets historie, og der vil også blive vist gamle billeder fra fyret.

Der fortælles også om moderniseringen med den nye trappe, ligesom fyrets fremtid med en evt. flytning diskuteres.

Foredraget holdes i samarbejde med Folkeuniversitetet og Kulturhus Løkken.

Billetter kan købes ved indgangen.

Pris: Museumsforeningens medlemmer 50 kr. - ikke medlemmer 75 kr. inklusiv kaffe og rundstykker.

Alle er velkommen, og museets bestyrelse håber mange vil møde op til en spændende formiddag.

TOP